Dialogekspeditionen er en kombineret rejse med startophold i Hong Kong/Kina og slutophold i Indien (eller omvendt).
For at lære en kultur at kende, mener vi det er vigtigt at have en base, hvor man bor i længere tid af gangen. Dialogekspeditionen har to baser undervejs, hvorfra der arrangeres studieture, retræter m.m.
Dialogekspeditionen sendes af sted to gange årligt:
Forårsekspedition: Fra februar til juli (ansøgningsfrist 15. november// forberedelseskursus i januar)
Efterårsekspedition: Fra september til februar (ansøgningsfrist 1. juni// forberedelseskursus i august)
REJSEMÅL:
Hong Kong-basen er på det kristne center Tao Fong Shan, hvor ekspeditionen kommer til at bo i huset Ascention House. Herfra arrangeres frivilligt arbejde, undervisning og ekskursioner, og ekspeditionen forventes at deltage i de arrangementer, der foregår på centeret samt hjælpe med den daglige drift. Opholdet her vil vare ca. 2-3 måneder med mulighed for studierejser ind i Kina.
Indiens-basen er i den lille sydindiske by Tiruvannamalai. Ekspedition bliver her tilknyttet et center for religionsdialog Quo Vadis, hvor der er adskillige muligheder for dialogarbejde med både indere og vesterlændinge. Ekspeditionen bliver en del af det daglige arbejde på centeret og får desuden mulighed for at engagere sig i det sociale arbejde, som centeret også er en del af. Ekspeditionen vil blive indkvarteret samlet i huset ”The Nest”, der har gode faciliteter. Det kan hænde, der også bor andre udenlandske volontører. Opholdet i Tiruvannamalai vil vare ca. 3 måneder.
PRIS:
Prisen for rejsen er ca. 30.000 og inkluderer:
- Ansøgningsbehandling og interviewsamtale
- Obligatorisk forberedelseskursus
- Håndbøger og kursusmaterialer
- Rådgivning om visum og vacciner
- Flybillet og rejseforsikring
- Mindre administrationsbidrag
- Undervisning på baserne
- Logi i Hong Kong og Indien
- Kost i Indien
- Arrangerede studierejser i Kina og Indien
- Lokal dansk kontaktperson under hele opholdet
- Tæt kontakt til Dialogekspeditionens projektkoordinator under hele opholdet
- Genforeningsweekend
OBS: Kost i Hong Kong er ikke inkluderet i prisen (medregn ca. 7000 kr.)
TILSKUD:
Der er gode muligheder for at søge tilskud som volontør på Dialogekspeditionen og vi hjælper gerne.
Følgende sammenhænge har tidligere givet tilskud:
- Lokale Y’s Mens klubber
- Lokale menighedsråd
- Grev Moltkes Legat
- Lærernes Missionsforening
Det kan desuden anbefales at søge i Legathåndbogen, som kan lånes på biblioteket.
Dine muligheder afhænger bl.a. af hvorvidt volontørperioden er en del af dit eventuelle studium, hvor du kommer fra og meget mere.
Kontakt projektkoordinatoren for yderligere information.